Redegør for mediernes rolle i fastsættelse af den politiske dagsorden, og diskuter hvilke konsekvenser det har for demokratiet og den oplyste dialog. (10.40)
Medier kan påvirke fokuset i befolkningen. f.eks. fokuserer de mange gange på en konkret sag, om den er normal eller ej, i stedet for at tænke på konsekvenserne på landsplan. der er også komplekse emner der ikke passer til mediernes korte og let-tyggelige nyheder, så sager kan blive stærkt forsimplet. Medierne kan også køre personlige sager på politikkere, som egentlig ikke har noget med politik at gøre som sådan, men pludselig er der fokus på dem, og ikke deres politik. der er også en pointe i at politikkere for deres stærke sider på tv, og gemmer deres svage sider, medierne kan altså næsten skabe et "fiktivt" billede af et parti. heldigvis er mediers interesse mest penge og ikke skjulte politiske agendaer.
Den politiske dags orden sættes, af politikerne, medierne eller vælgerne.
De har dog nødvendigvis ikke den samme dagsorden da det ikke altid er de samme problemer som de har.
Men medierne er med til at sætte dagsorden på den måde at hvis medierne vælger at sætte fokus på et eller andet problem og folket så også bliver ”optaget ” af dette problem forlanger folket at politikkerne tager sig af dette problem og kommer med en for løsning af problemet
Det kan så også gå den anden vej: hvis borgerne syntes at der er et eller andet der er forkert eller bare et generelt problem. Så vil medierne også sætte fokus på det da medierne er mere popularitets styret og gerne vil have mange læsere.
En af konsekvenserne ved at medierne har sådan en stor magt er jo at de populariserer de politiske emner så alle kan forstå det. Det gøres både på en meget hurtig og meget forenklet måde fx ved finansreformerne vil man typisk illustrere det ved en enkelt hustandsøkonomi hvilket er at forsimple noget meget mere kompliseret.
Mediernes rolle i fastsættelse af den politiske dagsorden er, at de har mulighed for at kontrollerer hvilke politiske emner der skal diskuteres og behandles i den politiske offentlighed. Medierne bestemmer hvilke emner der skal belyses, selv hvis de er positive eller negative og personlige. Det er gennem medierne, at befolkningen informeres om politikernes holdninger og adfærd.
Opmærksomheden som rettes imod politikkerne kan derfor have konsekvenser. Det er afgørende for partierne at have partiledere, som vækker mediernes opmærksomhed, og som behersker billedmediernes form og logik. Partierne vælger derfor at søge hjælp hos spindoktorer, som er professionelle rådgivere for politikkerne med speciale i at få politikkernes bedste side frem.
Medierne sætter fokus på politikken i Danmark, og derfor hvis de fører et problem en nyheder, vil vælgere typisk blive interesseret i dette emne og forlange en lov, dermed har medie indirekte sørget for en bestemt ny lov. Desuden kan medierne også gøre det omvendte, hvis der er noget de ikke er interesseret i, eller et problem der ikke ville sælge ville de aldrig bringe, og dermed ingen fokus på det. På den ene side vil jeg mene at det er en god ting for demokratiet, da vi borgere bliver mere oplyste omkring hvad der foregår på Christianborg, men modsat dårligere da medier kan sætte fokus på et bestemt emne og få anskaffet en lov, hvilket på en måde giver politikkerne mindre magt. Desuden kan medierne ved at forenkle en sag, gøre den misvisende så vi har et forkert indtryk af sagen og har en helt anden mening om sagen end man ville have haft hvis man vidste bedre. Desuden er det typisk for medierne af sætte fokus på politikernes privatliv som fjerner fokus fra politik.
Nyhedsmedierne vælger selv hvad de vil snakke om, og ligger derfor vægt på de historier som er interessante, og nemme at forstå og formidle. Når der skal vælges nye partiledere skal partiet ligge meget vægt på hvem som kan være meget ligefrem og nem at forstå, for at partiets idé blive forstået af befolkningen. Det er ikke nødvendigvis de vigtigste dele af en sag der bliver taget op i medierne men derimod den som giver det bedste og mest begribelige læsestof.
Mediernes rolle i fastsættelse af den politiske dagsorden er at, skabe focus om problemer og søge for at holde øje med de trestatsmagter. Mediet bliver kaldt den 4. statsmagt ikke kun fordi de har mulighed for at komme bredt ud i befolkningen, med også fordi de har mulighed for at skabe focus på det, hvis en af de 3 statsmagter ikke udføre sit arbejde. Denne magt kan være altafgørende i visse tilfælde da den 4. statsmagt ikke skal udpege alle hvis de 3 statsmagter ikke er pligtopfyldende, og dermed skaber et mulighed for at farve eller helt tilbageholde information omkring de forskællige sager.
Medierne er som sagt den 4. statsmagt. Nyhedsmedierne afdækker selv sager, der kan medføre beslutninger i det politiske system, og de formidler oplysningerne fra borgerne, der kan give anledning til at ændre det politiske praksis. De påvirker fokus på folket. Dagsordenen har 3 hovedaktører, som er politikerne, medierne og befolkningen. Politikerne: Politikernes dagsorden fortæller om hvilke sager de sætter vil vurdere og behandle. Medierne: Mediernes dagsorden handler om, hvilke sager der lægges vægt på, da de som sagt kan ændre fokusset og interesserne på befolkningen. Befolkningen: Det er dem som, "bestemmer" hvilke sager der tages op til behandling
Det forholder sig således, at vi i dagens Danmark ikke har megen kontakt mellem politikerne og befolkningen. Det er særligt medierne, der sørger for, at denne kontakt overhovedet finder sted. Det er nemlig således, at det specielt er medierne, der præsenterer, organiserer og udvælger hvilke politiske idéer og holdninger, der vil fortælle om. Hvis den enkelte politikers eller enkelte partis mærkesager og holdninger ikke synes interessante nok, er det svært at få dem på den politiske dagsorden. Medierne har altså en voldsom indflydelse på muligheden for ikke mindst at fremhæve sager, men også at overse dem. Det kan have store konskvenser for den enkelte politiker eller parti, hvis deres mærkesager ikke vækker mediernes interesse. Altså kommer noget information her til at gå tabt, og partiet får ikke deres holdninger ud til folket. Her vil der altså opstå et svigt i form af dialog mellem politikerne og vælgerne. Det går også ud over demokratiet, da vælgerne netop skal have muligheden for at høre alle partierne og præcis det, de står for. Medierne kan manipulere med det sagte, og det kan skabe forvirring og mistillid til de forskellige partier.
Det er medierne som formidler politikernes forslag til deres vælgere, Det kan derfor have stor betydning for udfaldet af en dagsorden om medierne er upartiske eller positive/negative. Det kan ofte gavne et politisk parti hvis de bliver sat i godt lys af medierne i en bredt diskuteret sag, og man ser ofte at mange politikere ændre mening når en sag bliver diskuteret meget i befolkningen. Dette gør at et parti kan fristes til at gå imod deres egne principper og ændre mening for at blive mere populære blandt befolkningen. Medierne skal ofte forholde sig upartiske men viser ofte nyhederne fra Vælgernes vinkel og dette kan sende en eller flere politikere i et dårligt lys. Man har på det sidste set mange sager hvis udfald har ændret drastisk efter at den er kommet i gennem medierne, jeg tænker især på udvisningssagerne som har været i starten af 2014.
Medierne kan sætte den politiske dagsorden ved at sætte fokus på en sag, som politikerne så kan blive presset til at tage op i folketinget da medierne er politikernes informations kilde. Det betyder også at politikerne er nød til at reagere på de sager som medierne tager op. Medierne kan både ændre politikerne og vælgernes dagsorden ved som sagt at fokusere på en eller flere sager. Dette kan ske fordi at der ikke er megen kontakt mellem vælgerne og politikerne. Derfor er det medierne som præsentere politikerne og interesseorganisationer. Det er svært at få indflydelse på vælgerne som politikerne uden at gå gennem medierne da der også er der de kan få megen opbakning. Det kan være et problem at medierne forenkler de sager som de tager op, det er bla. fordi de har begrænset plads, eller tid til at præsentere dette. Dette er et problem fordi de så ikke får det fulde billede, de nuancer og komplicerede spørgsmål som der er omkring disse. De er også blevet kritiseret fordi de er mere interesseret i intense og karmatiske historier istedet for fx. rutiner. konfrontationer med stærke følelser og heftige udbrud står højt på mediernes prioriteringsliste. Dette kan føre til at en ikke så interesant men meget vigtig og betydende sag bliver sat til side og ikke bliver fortalt.
Medierne er et mellemled mellem politikerne og vælgerne. De beslutter, hvad der bliver vidst på skærmen og har derfor betydning for hvad folket ser, og hvad der rent politisk er et problem. Medierne tager et emne op, som så kommer ud til folket, som får en interesse i det. Stemningen hos folket kan så få politikerne til at tage emnet op. Det er medierne, der vælger, hvad der skal publiceres. Der er nogle ting, som har betydning for hvad der kommer i medierne. Det er vigtigt at det har en interesse hos befolkningen, fordi medier har en interesse i at folk læser det/ser det, fordi de er en forretning.
Når fx et lovforslaget kommer ud i medierne, er det vigtigt at folk kan forstå det. Det bliver oftest formuleret let og kort og er ikke på skærmen mere en 2 minutter. Derfor får folket ikke det fulde billede af lovforslaget. Det er derfor vigtigt at en politiker kan formulere en sag kort og godt og samtidig er interessant og hører og se på. Udover at befolkningen ikke får det fulde billede, er konsekvenserne at nogle sagen står i skyggen af andre mere interessante sager. Medierne sætter ofte fokus på selve politikeren, og han/hendes privatliv, i stedet for på politikken. det gør de fordi det er spændende sladder, som folket synes er mere interessant end den for nogle "tørre" politik.
Medierne kan ændre på vælgernes dagsorden og herved også ændre politikernes dagsorden. Medierne redigerer virkeligheden, og forenkler historierne, fordi de ikke har tid til lange forklaringer, og det kan godt ødelægge historien. Medierne intensiverer og udvælger ofte de historier, der er mere intense end blot dagligdagspolitik, da det er mere spændende. Medierne polariserer, med hvilket der menes at medierne ofte udvælger de sager hvor der er stor politisk uenighed (to partier i hver deres retning). Medierne har altså stor indflydelse på hvordan vælgerne opfatter politikken og derved kan det ændre politikkernes fokus. Vælgerne er naturligvis et vigtigt element i demokratiet. Hvis vælgerne får forkert information, vil de muligvis ændre holdninger eller standpunkt. Hvis medierne altså udstiller en sag forkert, får vælgerne også det forkerte billede. Vælgerne får heller ikke altid det fulde billede. Kun noget af sagen bliver oplyst (som sagt forenkler medierne) og dette holder vælgerne i uvidenhed. Vælgerne bliver altså påvirket af medierne som i sidste ende vil påvirke politikerne.
Medierne er central for fastsættelsen af den politiske dagsorden, da mediernes dagsorden påvirker vælgernes interesse for de enkle sager og emner. En anden grund er politikerne har kun en lille kontakt til befolkningen og at gennem medierne for politikerne kontakt til befolkningen, så hvis det politikerne har at sige ikke er spændende nok, vil medierne ikke vise det. Medierne har derfor kontrol om hvilke sager og personer man vil fremhæve og hvem man vil ignorer. Til sidst er medierne også politikernes vigtigst informationskilde, og at politikerne derfor reager på de oplysninger de for fra medierne. De konsekvenser det har for demokratiet og den oplyste debat er at medierne forenkler historien, så den er lettere at gengive og at forstå, men til gengæld mister den en del af dens nuancer. Medierne vil også gerne have stærke konfrontationer mellem to forskellige holdninger. Det betyder at det bliver mere tydeligt, hvor politikerne er uenige, mens man ser lidt til hvor de er enige, så politiker kan finde på at virker mere uenige end de rigtig er. Til sidst så kan medierne godt lide at personificer sager og principielle spørgsmål. Det betyder at sagerne bliver lettere at forstå, men det betyder også at de principelle sider af sagen ikke er så synlig og at man kan komme til at fokuser på en politikers privatliv end hvad de laver politisk.
Den politiske dagsorden har tre hovedaktører politikerne, medierne og befolkningen. Politikernes dagsorden har hvilke emner politikerne prioriterer og vælgernes dagsorden er hvilke emner vælgerne er interesseret i og mediernes dagsorden er hvilke politiske emner der bliver formidlet ud til befolkningen. Derved kan medierne vælge hvilke politiske emner der bliver belyst til befolkningen og ænder deres interesser. Medierne kan også begrænse kontakten mellem politikerne og befolkningen. Derved kan det have stor betydning for forskellige partier op til at valg hvilke emner der er vigtige i medierne. Medialisering Da de alle medier er afhængige af seernes opmærksomhed bruger medierne forskellige vinklinger på stoffet. Det har derfor også konsekvenser for politikerne. Politikerne vil gerne have opmærksomhed på den politiske dagsorden, men da det går igennem medierne er det vigtigt hvordan politikerne bearbejder stoffet, da opmærksomheden ofte er på politikerens person i forholdt til den enkelte sag. Derfor er det vigtigt at emnet bliver formidlet rigtigt til medierne.
I den politiske dagsorden er det medierne, der bestemmer, hvilke ting der bliver fokuseret mest på. Dermed er de med til at påvirke vælgerne, da medierne kan skabe en sløret virkelighed, da de ikke skrive om alt det, der foregår og oftest vælger "sensationshistorierne" frem for en kedeligere historie om partiets mærkesager. Medierne kan gøre dette, fordi der er minimal kontakt mellem politkkerne og den almene vælger. Medierne kan desunden også bestemme, hvad politikkerne skal snakke om ved at lægge så meget vægt på en sag, at politikkerne er nødt til at reagere.
Der er et problem, at medierne kan styre dagsordnen, da de kun er interesseret i historier, der sælger. Medierne bruger heller ikke særligt langt tid på hver sag og det kan gøre, at man ikke får det fulde billede af sagen.
Medierne vælger hvilke politiske emner der skal belyses og hvilke emner de gerne vil have debatteret. Medierne har magten til at kunne sætte et bestemt i vælgernes søge lys, og det kan enten fremme et parti eller en politiker, men det kan også vise de lidt mørkere sider frem af et partis meninger. De vælger at sætte de emner på dagsordnen som de mener kan hente mest vælger mæssig gevinst. Derfor er det medierne som præsentere politikerne og interesseorganisationer. Medierne skaber en problemtik som gør at vælgerne forstår problemet i samfundet og derved skaber de interessen for det pågældende emne og gør at regeringen bliver nød til mindst at lave et lov forslag og muligvis også en lov som skal trumfes igennem de 3 høringer.
De gør som der blev nævnt i den første fase af lovgivningen, at medierne belyser et emne som gør at vælgerne "kræver" en ny lov som kan rette op på problemet, og det er en af grundene til at medierne har så meget magt, de vælger hvad vælgerne skal have lyst til at høre mere om, og hvordan de skal reagere på det emne, de vælger om det skal omtales som en god ting eller om vælgerne skal være skeptiske omkring det.
Medier kan påvirke fokuset i befolkningen. f.eks. fokuserer de mange gange på en konkret sag, om den er normal eller ej, i stedet for at tænke på konsekvenserne på landsplan. der er også komplekse emner der ikke passer til mediernes korte og let-tyggelige nyheder, så sager kan blive stærkt forsimplet. Medierne kan også køre personlige sager på politikkere, som egentlig ikke har noget med politik at gøre som sådan, men pludselig er der fokus på dem, og ikke deres politik. der er også en pointe i at politikkere for deres stærke sider på tv, og gemmer deres svage sider, medierne kan altså næsten skabe et "fiktivt" billede af et parti. heldigvis er mediers interesse mest penge og ikke skjulte politiske agendaer.
SvarSlet-Benny Steward
Den politiske dags orden sættes, af politikerne, medierne eller vælgerne.
SvarSletDe har dog nødvendigvis ikke den samme dagsorden da det ikke altid er de samme problemer som de har.
Men medierne er med til at sætte dagsorden på den måde at hvis medierne vælger at sætte fokus på et eller andet problem og folket så også bliver ”optaget ” af dette problem forlanger folket at politikkerne tager sig af dette problem og kommer med en for løsning af problemet
Det kan så også gå den anden vej: hvis borgerne syntes at der er et eller andet der er forkert eller bare et generelt problem. Så vil medierne også sætte fokus på det da medierne er mere popularitets styret og gerne vil have mange læsere.
En af konsekvenserne ved at medierne har sådan en stor magt er jo at de populariserer de politiske emner så alle kan forstå det. Det gøres både på en meget hurtig og meget forenklet måde fx ved finansreformerne vil man typisk illustrere det ved en enkelt hustandsøkonomi hvilket er at forsimple noget meget mere kompliseret.
Mediernes rolle i fastsættelse af den politiske dagsorden er, at de har mulighed for at kontrollerer hvilke politiske emner der skal diskuteres og behandles i den politiske offentlighed. Medierne bestemmer hvilke emner der skal belyses, selv hvis de er positive eller negative og personlige. Det er gennem medierne, at befolkningen informeres om politikernes holdninger og adfærd.
SvarSletOpmærksomheden som rettes imod politikkerne kan derfor have konsekvenser. Det er afgørende for partierne at have partiledere, som vækker mediernes opmærksomhed, og som behersker billedmediernes form og logik. Partierne vælger derfor at søge hjælp hos spindoktorer, som er professionelle rådgivere for politikkerne med speciale i at få politikkernes bedste side frem.
Medierne sætter fokus på politikken i Danmark, og derfor hvis de fører et problem en nyheder, vil vælgere typisk blive interesseret i dette emne og forlange en lov, dermed har medie indirekte sørget for en bestemt ny lov. Desuden kan medierne også gøre det omvendte, hvis der er noget de ikke er interesseret i, eller et problem der ikke ville sælge ville de aldrig bringe, og dermed ingen fokus på det. På den ene side vil jeg mene at det er en god ting for demokratiet, da vi borgere bliver mere oplyste omkring hvad der foregår på Christianborg, men modsat dårligere da medier kan sætte fokus på et bestemt emne og få anskaffet en lov, hvilket på en måde giver politikkerne mindre magt. Desuden kan medierne ved at forenkle en sag, gøre den misvisende så vi har et forkert indtryk af sagen og har en helt anden mening om sagen end man ville have haft hvis man vidste bedre. Desuden er det typisk for medierne af sætte fokus på politikernes privatliv som fjerner fokus fra politik.
SvarSletNyhedsmedierne vælger selv hvad de vil snakke om, og ligger derfor vægt på de historier som er interessante, og nemme at forstå og formidle. Når der skal vælges nye partiledere skal partiet ligge meget vægt på hvem som kan være meget ligefrem og nem at forstå, for at partiets idé blive forstået af befolkningen. Det er ikke nødvendigvis de vigtigste dele af en sag der bliver taget op i medierne men derimod den som giver det bedste og mest begribelige læsestof.
SvarSletMediernes rolle i fastsættelse af den politiske dagsorden er at, skabe focus om problemer og søge for at holde øje med de trestatsmagter. Mediet bliver kaldt den 4. statsmagt ikke kun fordi de har mulighed for at komme bredt ud i befolkningen, med også fordi de har mulighed for at skabe focus på det, hvis en af de 3 statsmagter ikke udføre sit arbejde. Denne magt kan være altafgørende i visse tilfælde da den 4. statsmagt ikke skal udpege alle hvis de 3 statsmagter ikke er pligtopfyldende, og dermed skaber et mulighed for at farve eller helt tilbageholde information omkring de forskællige sager.
SvarSlet#Yahoo!
Medierne er som sagt den 4. statsmagt. Nyhedsmedierne afdækker selv sager, der kan medføre beslutninger i det politiske system, og de formidler oplysningerne fra borgerne, der kan give anledning til at ændre det politiske praksis. De påvirker fokus på folket.
SvarSletDagsordenen har 3 hovedaktører, som er politikerne, medierne og befolkningen.
Politikerne: Politikernes dagsorden fortæller om hvilke sager de sætter vil vurdere og behandle.
Medierne: Mediernes dagsorden handler om, hvilke sager der lægges vægt på, da de som sagt kan ændre fokusset og interesserne på befolkningen.
Befolkningen: Det er dem som, "bestemmer" hvilke sager der tages op til behandling
Det forholder sig således, at vi i dagens Danmark ikke har megen kontakt mellem politikerne og befolkningen. Det er særligt medierne, der sørger for, at denne kontakt overhovedet finder sted. Det er nemlig således, at det specielt er medierne, der præsenterer, organiserer og udvælger hvilke politiske idéer og holdninger, der vil fortælle om. Hvis den enkelte politikers eller enkelte partis mærkesager og holdninger ikke synes interessante nok, er det svært at få dem på den politiske dagsorden. Medierne har altså en voldsom indflydelse på muligheden for ikke mindst at fremhæve sager, men også at overse dem. Det kan have store konskvenser for den enkelte politiker eller parti, hvis deres mærkesager ikke vækker mediernes interesse. Altså kommer noget information her til at gå tabt, og partiet får ikke deres holdninger ud til folket. Her vil der altså opstå et svigt i form af dialog mellem politikerne og vælgerne. Det går også ud over demokratiet, da vælgerne netop skal have muligheden for at høre alle partierne og præcis det, de står for. Medierne kan manipulere med det sagte, og det kan skabe forvirring og mistillid til de forskellige partier.
SvarSletRikke og Cecilie.
Det er medierne som formidler politikernes forslag til deres vælgere, Det kan derfor have stor betydning for udfaldet af en dagsorden om medierne er upartiske eller positive/negative.
SvarSletDet kan ofte gavne et politisk parti hvis de bliver sat i godt lys af medierne i en bredt diskuteret sag, og man ser ofte at mange politikere ændre mening når en sag bliver diskuteret meget i befolkningen. Dette gør at et parti kan fristes til at gå imod deres egne principper og ændre mening for at blive mere populære blandt befolkningen.
Medierne skal ofte forholde sig upartiske men viser ofte nyhederne fra Vælgernes vinkel og dette kan sende en eller flere politikere i et dårligt lys.
Man har på det sidste set mange sager hvis udfald har ændret drastisk efter at den er kommet i gennem medierne, jeg tænker især på udvisningssagerne som har været i starten af 2014.
Medierne kan sætte den politiske dagsorden ved at sætte fokus på en sag, som politikerne så kan blive presset til at tage op i folketinget da medierne er politikernes informations kilde. Det betyder også at politikerne er nød til at reagere på de sager som medierne tager op. Medierne kan både ændre politikerne og vælgernes dagsorden ved som sagt at fokusere på en eller flere sager. Dette kan ske fordi at der ikke er megen kontakt mellem vælgerne og politikerne. Derfor er det medierne som præsentere politikerne og interesseorganisationer. Det er svært at få indflydelse på vælgerne som politikerne uden at gå gennem medierne da der også er der de kan få megen opbakning.
SvarSletDet kan være et problem at medierne forenkler de sager som de tager op, det er bla. fordi de har begrænset plads, eller tid til at præsentere dette. Dette er et problem fordi de så ikke får det fulde billede, de nuancer og komplicerede spørgsmål som der er omkring disse. De er også blevet kritiseret fordi de er mere interesseret i intense og karmatiske historier istedet for fx. rutiner. konfrontationer med stærke følelser og heftige udbrud står højt på mediernes prioriteringsliste. Dette kan føre til at en ikke så interesant men meget vigtig og betydende sag bliver sat til side og ikke bliver fortalt.
Medierne er et mellemled mellem politikerne og vælgerne. De beslutter, hvad der bliver vidst på skærmen og har derfor betydning for hvad folket ser, og hvad der rent politisk er et problem. Medierne tager et emne op, som så kommer ud til folket, som får en interesse i det. Stemningen hos folket kan så få politikerne til at tage emnet op.
SvarSletDet er medierne, der vælger, hvad der skal publiceres. Der er nogle ting, som har betydning for hvad der kommer i medierne. Det er vigtigt at det har en interesse hos befolkningen, fordi medier har en interesse i at folk læser det/ser det, fordi de er en forretning.
Når fx et lovforslaget kommer ud i medierne, er det vigtigt at folk kan forstå det. Det bliver oftest formuleret let og kort og er ikke på skærmen mere en 2 minutter. Derfor får folket ikke det fulde billede af lovforslaget. Det er derfor vigtigt at en politiker kan formulere en sag kort og godt og samtidig er interessant og hører og se på. Udover at befolkningen ikke får det fulde billede, er konsekvenserne at nogle sagen står i skyggen af andre mere interessante sager. Medierne sætter ofte fokus på selve politikeren, og han/hendes privatliv, i stedet for på politikken. det gør de fordi det er spændende sladder, som folket synes er mere interessant end den for nogle "tørre" politik.
- Kasper, Simon og Eva
SletMedierne kan ændre på vælgernes dagsorden og herved også ændre politikernes dagsorden. Medierne redigerer virkeligheden, og forenkler historierne, fordi de ikke har tid til lange forklaringer, og det kan godt ødelægge historien. Medierne intensiverer og udvælger ofte de historier, der er mere intense end blot dagligdagspolitik, da det er mere spændende. Medierne polariserer, med hvilket der menes at medierne ofte udvælger de sager hvor der er stor politisk uenighed (to partier i hver deres retning). Medierne har altså stor indflydelse på hvordan vælgerne opfatter politikken og derved kan det ændre politikkernes fokus.
SvarSletVælgerne er naturligvis et vigtigt element i demokratiet. Hvis vælgerne får forkert information, vil de muligvis ændre holdninger eller standpunkt. Hvis medierne altså udstiller en sag forkert, får vælgerne også det forkerte billede. Vælgerne får heller ikke altid det fulde billede. Kun noget af sagen bliver oplyst (som sagt forenkler medierne) og dette holder vælgerne i uvidenhed. Vælgerne bliver altså påvirket af medierne som i sidste ende vil påvirke politikerne.
Mathilde og Nikolaj
Medierne er central for fastsættelsen af den politiske dagsorden, da mediernes dagsorden påvirker vælgernes interesse for de enkle sager og emner. En anden grund er politikerne har kun en lille kontakt til befolkningen og at gennem medierne for politikerne kontakt til befolkningen, så hvis det politikerne har at sige ikke er spændende nok, vil medierne ikke vise det. Medierne har derfor kontrol om hvilke sager og personer man vil fremhæve og hvem man vil ignorer. Til sidst er medierne også politikernes vigtigst informationskilde, og at politikerne derfor reager på de oplysninger de for fra medierne.
SvarSletDe konsekvenser det har for demokratiet og den oplyste debat er at medierne forenkler historien, så den er lettere at gengive og at forstå, men til gengæld mister den en del af dens nuancer. Medierne vil også gerne have stærke konfrontationer mellem to forskellige holdninger. Det betyder at det bliver mere tydeligt, hvor politikerne er uenige, mens man ser lidt til hvor de er enige, så politiker kan finde på at virker mere uenige end de rigtig er. Til sidst så kan medierne godt lide at personificer sager og principielle spørgsmål. Det betyder at sagerne bliver lettere at forstå, men det betyder også at de principelle sider af sagen ikke er så synlig og at man kan komme til at fokuser på en politikers privatliv end hvad de laver politisk.
Den politiske dagsorden har tre hovedaktører politikerne, medierne og befolkningen. Politikernes dagsorden har hvilke emner politikerne prioriterer og vælgernes dagsorden er hvilke emner vælgerne er interesseret i og mediernes dagsorden er hvilke politiske emner der bliver formidlet ud til befolkningen. Derved kan medierne vælge hvilke politiske emner der bliver belyst til befolkningen og ænder deres interesser. Medierne kan også begrænse kontakten mellem politikerne og befolkningen. Derved kan det have stor betydning for forskellige partier op til at valg hvilke emner der er vigtige i medierne.
SvarSletMedialisering
Da de alle medier er afhængige af seernes opmærksomhed bruger medierne forskellige vinklinger på stoffet. Det har derfor også konsekvenser for politikerne. Politikerne vil gerne have opmærksomhed på den politiske dagsorden, men da det går igennem medierne er det vigtigt hvordan politikerne bearbejder stoffet, da opmærksomheden ofte er på politikerens person i forholdt til den enkelte sag. Derfor er det vigtigt at emnet bliver formidlet rigtigt til medierne.
I den politiske dagsorden er det medierne, der bestemmer, hvilke ting der bliver fokuseret mest på. Dermed er de med til at påvirke vælgerne, da medierne kan skabe en sløret virkelighed, da de ikke skrive om alt det, der foregår og oftest vælger "sensationshistorierne" frem for en kedeligere historie om partiets mærkesager. Medierne kan gøre dette, fordi der er minimal kontakt mellem politkkerne og den almene vælger. Medierne kan desunden også bestemme, hvad politikkerne skal snakke om ved at lægge så meget vægt på en sag, at politikkerne er nødt til at reagere.
SvarSletDer er et problem, at medierne kan styre dagsordnen, da de kun er interesseret i historier, der sælger. Medierne bruger heller ikke særligt langt tid på hver sag og det kan gøre, at man ikke får det fulde billede af sagen.
Medierne vælger hvilke politiske emner der skal belyses og hvilke emner de gerne vil have debatteret. Medierne har magten til at kunne sætte et bestemt i vælgernes søge lys, og det kan enten fremme et parti eller en politiker, men det kan også vise de lidt mørkere sider frem af et partis meninger. De vælger at sætte de emner på dagsordnen som de mener kan hente mest vælger mæssig gevinst. Derfor er det medierne som præsentere politikerne og interesseorganisationer. Medierne skaber en problemtik som gør at vælgerne forstår problemet i samfundet og derved skaber de interessen for det pågældende emne og gør at regeringen bliver nød til mindst at lave et lov forslag og muligvis også en lov som skal trumfes igennem de 3 høringer.
SvarSletDe gør som der blev nævnt i den første fase af lovgivningen, at medierne belyser et emne som gør at vælgerne "kræver" en ny lov som kan rette op på problemet, og det er en af grundene til at medierne har så meget magt, de vælger hvad vælgerne skal have lyst til at høre mere om, og hvordan de skal reagere på det emne, de vælger om det skal omtales som en god ting eller om vælgerne skal være skeptiske omkring det.