Lovgivningsprocessen har 4 faser. Først har man ide og initiativfasen. Det er her idéen til en ny lov eller reform opstår. Herefter kommer lovforberedelsesfasen. Det er her selve lovforslaget bliver lavet. Embedsmænd og ministre bestemmer en lov der inderholder elementer fra aftalerne fra initiativfasen, og bestemmer rammerne og kravene. Beslutningsfasen udføres i 3 behandlinger. Ved 1. behandling giver de politiske partier deres holdning til lovforslaget. 2. og 3. behandling er her partierne aftaler, går på kompromis med hinanden, og til sidst beslutter en lov. Til sidst kommer implementeringsfasen. Det er her loven føres ud i livet. Det er regeringen og dens embedsmænd der står for dette arbejde.
Når der skal laves en ny lov, så skal den igennem flere faser. Den skal igennem: Idé og initiativfasen. Lovforberedende fase. Beslutningsfasen. Implementeringsfasen.
Initiativfasen: - Ofte vil forarbejdet af et lovforslag begynde i et ministerium - Alle medlemmer af folketinget kan tage initiativ til et lovforslag - Interesseorganisationer og partier kan gøre opmærksom på mangler og behov for lovgivning.
Forberedelsesfasen: - Der nedsættes et udvalg af eksperter fra ministerier eller organisationer, der undersøger det område der skal lovgives. - I udvalgets overvejelser om lovforslaget, er der råd og vejledninger, til hvordan lovforslaget skal udarbejdes. - Lovforslaget formuleres og fremsættes
Beslutningsfasen: - Ifølge grundloven skal et lovforslag behandles tre gange, før det kan blive vedtaget. 1. behandling, hvor de enkelte partier markerer deres holdninger til forslaget Efter 1. behandlingen kommer forslaget til behandling i et udvalg. 2. behandling, hvor forslaget bliver drøftet mere detaljeret, og der kan fremsættes ændringsforslag. Og til slut, 3. behandling, hvor lovforslaget med ændringsforslag atter diskuteres og vedtages endeligt.
Iværksættelsesfasen: - Når en lov er endelig vedtaget, skal den iværksættes. Det gøres af ministeriet på området. - Ministeriets embedsmænd og eksperter udformer ud fra loven en række mere præcise regler, som nedskrives i bekendtgørelser og vejledninger.
Lovgivningsprocessen består af 4 faser: Idé og intiativfasen, en person bliver opmærksom på et problem eller en sag . Lovforberedelsende fase, hvor man udarbejder et lovforslag. i Beslutnigsfasen, kommer lovforeslaget til de 3 behandlinger i folketinget og til slut sendes til Dronningen for at det kan blive offentliggjort. Implementeringsfasen, Hvor de involverede igang sætter loven og føre den ud i livet.
Den første er Idé og initiativfasen: Hvor man kommer med ideer og foreslag til hvordan man vil have den nye lov skal fungere.
Den anden fase er den lovforberedende fase: Den går ud på at ministerens embedsmænd laver lovforslaget ud fra elementerne i aftalen.
Den tredje fase er beslutningsfasen: Består af 3 behandlings faser. Hvor man tager emnet op i folketinget og diskutere om emnet og kommer med deres holdninger til det enkelte lovforslag. Til sidst bliver forslaget sendt til Dronningen. Hvor efter den træder i kraft.
Den sidste fase er Implementerings fasen: Går ud på at føre lovgivningen ud i livet.
Først har Regeringen en ide, som forbedre en lov eller et problem. Det kan bl. a. noget et parti har ført i deres valgkamp. Det er ofte ministeren og han/hendes ministerium, der står få at redegøre for formålet med loven. Den næste fase er lovforberedelsesfasen, som primært fortages af ministerens embedsmænd. De skriver selve lovforslaget og ordner det formelle. I beslutningsfasen gennem går lovforslaget de tre behandlinger. 1. behandling består af præsentation og debat, samt behandling i udvalg. 2. behandling: her bliver der indgået betænkning og ændringsforslag fremsættes. Hvis der ikke er den store debat/diskussion går lovforslaget videre til 3. behandling, hvor der stemmes om det i folketinget. Hvis lover bliver vedtaget går den videre til implementeringsfasen. Her skal Regeringen og dens embedsmænd sørger en mere detaljeret beskrivelse af lovens tekst. Desuden offentliggøres loven og træder i kraft!
Lovgivningsprocessen inddeles i fire faser: Ide og initiativfasen, hvor man tænker om hvad man vil lave en lov om og hvordan den skal fungere. Her er der forhandlinger mellem de forskellige partier omkring at finde et flertal og helst et bredt flertal og forhandlinger med forskellige interesseorganisationer omkring hvad de mener om en ny lov. Så kommer den lovforberedende fase, hvor man forsøger at få ideen til en nye lov, skrevet ned som en rigtig lov og som overholde det man havde aftalt. Så kommer den beslutningsfasen, hvor man kommer igennem behandlingerne i folketinget og hvor interesseorganisationer kan få et sidste ord. I den sidste behandling i folketinget ville det blive stemt om vedtagelsen af den nye lov og hvis man allerede har sikret sig flertal til den i Ide og initiativfasen, vil det være let af få igennem. Til sidst kommer implementeringsfasen, hvor man så føre loven ud i praktisk. Ansvaret for dette har regeringen og dens embedsmænd.
Lovgivningsprocessens faser består af fire dele, Idé og initiativfasen, Lovforberedende fase, Beslutningsfasen, og Implementeringsfasen. Der bliver forslået en lovændring som kommer til diskussion til 1. Behandling i folketinget, hvor der hverken bliver stemt eller forslået lovændringer. Efter 1. Behandling sendes forslaget videre til et af folketingets stående udvalg, som kommer med kommentar på forslaget. Til 2. Behandling bliver der forslået ændringer i lovforslaget. Den sidste behandling bliver der stemt om eventuelle ændringsforslag. Efter offentliggørelse træder loven i kraft.
I lovgivningsprocessen skal en lov igennem fire forskellige faser.
Den første fase er idé og intiativfasen, hvor regeringen diskuterer punkter som kan forbedre det danske samfund, f.eks. hvis der fokuseres på uddannelserne i Danmark. Dette er altså idéen til en ny lov eller reform. Den anden fase er lovforberedelsesfasen, hvor primært ministerens embedsmænd har til opgave at lave et lovforslag, der indeholder elementerne i aftalen eller loven, hvis formål er, at beskrive rammerne for lovforslaget. Dette er altså hvad loven indeholder. Den tredje fase er beslutningsfasen, hvor regeringen skal tage forhold til om loven skal indføres. Den drøftes ved tre behandlinger i Folketinget. Ved 1. behandling giver de politiske partier deres holdning til selve lovforslaget. 2. og 3. behandling er her partierne aftaler og behandler loven, hvor de går på kompromis med hinanden, og til sidst vedtager loven. Den fjerde fase er implementeringsfasen, hvor loven er blevet legaliseret og føres ud i livet.
Lovgivningsprocessen består primært af tre behandlinger.
Formelt sker der det, at det hele starter med, at en minister, MF'er, organisation, dagspressen eller en borger bliver opmærksom på et problem, og denne sag bliver så politik bearbejdet.
Herefter kan ressortministeren komme med et lovforberedende udvalg, hvori eksperter og berørte parter så som organisationer sidder.
Herefter fremsætter regeringen med en minister i spidsen - der er minister på netop det område, som lovforslaget omhandler - efter udvalgsarbejdet.
Herefter skal lovforslaget gennem de tre behandlingsfaser.
Under 1. behandling sker en debat. Her må der ikke stemmes om forslaget, ej heller må der fremsættes ændringsforslag.
Efter dette behandles forslaget yderligere i et af Folketingets 17 udvalg. Udvalget kommenterer på forslaget.
Hertil kommer 2. behandling. Dette foregår i Folketinget, hvor udvalgets kommentarer indgår i behandlingen. Her kan der kommes med ændringsforslag.
Nu er det så op til Folketinget selv at beslutte, om en ny udvalgsbehandling er en nødvendighed eller ej.
Hvis Folketinget mener, at dette ikke er nødvendigt, kan lovforslaget komme direkte til 3. behandling. Her foregår det i Folketingssalen. Her stemmes evt. om ændringsforslag. Til sidst stemmes der om hele forslaget.
Som det sidste bliver forslaget vedtaget og sendes til Droninngen.
Lovgivningsprocessens faser er delt op i 4 dele, Først kommer Idé og intiativfasen, dette er hvor en minister eller anden person bliver opmærksom på et problem og sætter sagen op til diskussion og personer bliver udvalgt til at arbejde med sagen. Derefter kommer den Lovberedende fase, dette er den første behandling. Den bliver debatteret i folketinget men der bliver ikke stemmet eller fremsættes ændringsforslag. 2. behandling er Beslutningsfasen, i folketinget indgår sagen i behandling og der kan fremsættes ændringsforslag til idéen. Implementeringsfasen er den 3. og sidste behandling. Det er efter horhandlinger om forslagets udfald mulighed for at stemme om eventuelle ændringsforslag. Bliver et forslag vedtaget her, sendes det videre til dronningen og bliver offentligtgjort i folketingstidende og så er loven trådt i kraft.
Lovgivningsprocessen består af 4 faser: Idé og initiativfasen, lovforberedende fase, beslutningsfasen og implementeringsfasen.
Idé og initiativfasen Et parti, eller medierne sætter fokus på et problem, og derefter kommer der typisk en ide ud fra det, som bliver sendt videre til lovforberedelsesfasen
Lovforberedende fase Den lovforberedende fase går ud på at ministeren inde for det område, laver et lovforslag sammen med relevante embedsmænd udfra den aftale der blev lavet i Idé og initiativfasen
Beslutningsfasen I beslutningsfasen skal lovforslaget igennem 3 behandlinger. Første behandling er det bare en debat, uden ændringsforslag og afstemning. Efter første behandling sende den til et af folketingets 17 udvalg. Anden behandling kommer der ændringsforslag, desuden kan det også vælges at springe behandling 2 over. 3 behandling er med få ændringsforslag og derefter en afstemning om det skal vedtages eller ej.
Implementeringsfasen Implementeringsfasen går ud på at den udøvende magt skal sørge for at den nye lov bliver overholdt.
Det starter med at der bliver lagt lys på et problem. Der næst tages sagen op politisk.
Ressortministeren kan nedsætte et lovforberedende udvalg bestående af eksperter og berørte parter.
En minister kan fremsætte et lovforslag på baggrund af udvalgsarbejdet, eller en eller flere menige MF'ere fremsætter lovforslag.
1. Behandling her bliver debatteret om forslaget i folketinget. 2. Behandling her er det muligt at beslutte at udvalgsarbejdet ikke er tilstrækkeligt til at lade lovforslaget gå videre til 3. behandling er det ikke tilfældet går lovforslaget videre til 3. behandling. 3. Behandling her stemmes om eventuelle ændringforslag, og til sidst om hele lovforslaget.
Bliver lovforslaget ved taget, skal det underskrives af dronningen og derefter træder det i kraft.
Lovgivningsprocessen består af forskellige faser. Første fase er Idé og initiativfasen, hvor en person, politiker eller dagspressen bliver opmærksom på et problem. Et politisk parti kan derefter tage dette på deres dagsorden, de vil derfor snakke sammen med andre partier og eventuelt interesseorganisationer om ideer og forslag til hvilken retning lovforslaget skal tage form. Anden fase er lovforberedelsesfasen hvor embedsmænd bearbejder selv lovteksten hvor de beskriver rammerne for loven. Beslutningsfasen er den tredje som består af de 3 behandlinger i folketinget hvor første gang at politikeren fremlægger lovforslaget, og hvor den til sidst bliver offentliggjort. Sidste fase er implementeringsfasen hvor loven bliver bragt ud i livet.
Lovgivningsprocessen er opdelt i fire faser: Idé og intiativfasen Den lovforberedende fase Beslutningsfasen Implementeringsfasen
I idé og intiativfasen skal den part, som ønsker at føre en lov igennem, først og fremmest have et flertal med sig. Dernæst skal man tænke på, at det er mest fordelagtig, hvis man kan så mange med på idéen som muligt.
I den lovforberedende fase skal man have beskrevet rammerne omkring loven. Dette kunne være at beskrive hovedpunkterne i loven. Det er oftest en række embedsmænd, der står for dette.
I beslutningsfasen er det tid til at se om man har flertallet med sig. Her skal den igennem Folketinget 3 gange, inden den kan blive vedtaget. Desuden skal loven(e) også igennem Folketingets forskellige udvalg.
I implementeringsfasen skal loven føres ud i livet. Og det er så regeringen og dens embedsmænd, der skal sørge for det.
Lovgivningsprocessen har 4 faser.
SvarSletFørst har man ide og initiativfasen. Det er her idéen til en ny lov eller reform opstår.
Herefter kommer lovforberedelsesfasen. Det er her selve lovforslaget bliver lavet. Embedsmænd og ministre bestemmer en lov der inderholder elementer fra aftalerne fra initiativfasen, og bestemmer rammerne og kravene.
Beslutningsfasen udføres i 3 behandlinger. Ved 1. behandling giver de politiske partier deres holdning til lovforslaget. 2. og 3. behandling er her partierne aftaler, går på kompromis med hinanden, og til sidst beslutter en lov.
Til sidst kommer implementeringsfasen. Det er her loven føres ud i livet. Det er regeringen og dens embedsmænd der står for dette arbejde.
Mathilde og Nikolaj
tak
Slettak
Sletdu er en sand broder
SletNår der skal laves en ny lov, så skal den igennem flere faser. Den skal igennem:
SvarSletIdé og initiativfasen.
Lovforberedende fase.
Beslutningsfasen.
Implementeringsfasen.
Initiativfasen:
- Ofte vil forarbejdet af et lovforslag begynde i et ministerium
- Alle medlemmer af folketinget kan tage initiativ til et lovforslag
- Interesseorganisationer og partier kan gøre opmærksom på mangler og behov for lovgivning.
Forberedelsesfasen:
- Der nedsættes et udvalg af eksperter fra ministerier eller organisationer, der undersøger det område der skal lovgives.
- I udvalgets overvejelser om lovforslaget, er der råd og vejledninger, til hvordan lovforslaget skal udarbejdes.
- Lovforslaget formuleres og fremsættes
Beslutningsfasen:
- Ifølge grundloven skal et lovforslag behandles tre gange, før det kan blive vedtaget.
1. behandling, hvor de enkelte partier markerer deres holdninger til forslaget
Efter 1. behandlingen kommer forslaget til behandling i et udvalg.
2. behandling, hvor forslaget bliver drøftet mere detaljeret, og der kan fremsættes ændringsforslag.
Og til slut, 3. behandling, hvor lovforslaget med ændringsforslag atter diskuteres og vedtages endeligt.
Iværksættelsesfasen:
- Når en lov er endelig vedtaget, skal den iværksættes. Det gøres af ministeriet på området.
- Ministeriets embedsmænd og eksperter udformer ud fra loven en række mere præcise regler, som nedskrives i bekendtgørelser og vejledninger.
Lovgivningsprocessen består af 4 faser: Idé og intiativfasen, en person bliver opmærksom på et problem eller en sag . Lovforberedelsende fase, hvor man udarbejder et lovforslag. i Beslutnigsfasen, kommer lovforeslaget til de 3 behandlinger i folketinget og til slut sendes til Dronningen for at det kan blive offentliggjort. Implementeringsfasen, Hvor de involverede igang sætter loven og føre den ud i livet.
SvarSletDer er 4 faser i lovgivnings processen.
SvarSletDen første er Idé og initiativfasen: Hvor man kommer med ideer og foreslag til hvordan man vil have den nye lov skal fungere.
Den anden fase er den lovforberedende fase: Den går ud på at ministerens embedsmænd laver lovforslaget ud fra elementerne i aftalen.
Den tredje fase er beslutningsfasen: Består af 3 behandlings faser. Hvor man tager emnet op i folketinget og diskutere om emnet og kommer med deres holdninger til det enkelte lovforslag. Til sidst bliver forslaget sendt til Dronningen. Hvor efter den træder i kraft.
Den sidste fase er Implementerings fasen: Går ud på at føre lovgivningen ud i livet.
Først har Regeringen en ide, som forbedre en lov eller et problem. Det kan bl. a. noget et parti har ført i deres valgkamp. Det er ofte ministeren og han/hendes ministerium, der står få at redegøre for formålet med loven. Den næste fase er lovforberedelsesfasen, som primært fortages af ministerens embedsmænd. De skriver selve lovforslaget og ordner det formelle. I beslutningsfasen gennem går lovforslaget de tre behandlinger. 1. behandling består af præsentation og debat, samt behandling i udvalg. 2. behandling: her bliver der indgået betænkning og ændringsforslag fremsættes. Hvis der ikke er den store debat/diskussion går lovforslaget videre til 3. behandling, hvor der stemmes om det i folketinget.
SvarSletHvis lover bliver vedtaget går den videre til implementeringsfasen. Her skal Regeringen og dens embedsmænd sørger en mere detaljeret beskrivelse af lovens tekst. Desuden offentliggøres loven og træder i kraft!
- Simon, (Kasper) og Eva
Lovgivningsprocessen inddeles i fire faser:
SvarSletIde og initiativfasen, hvor man tænker om hvad man vil lave en lov om og hvordan den skal fungere. Her er der forhandlinger mellem de forskellige partier omkring at finde et flertal og helst et bredt flertal og forhandlinger med forskellige interesseorganisationer omkring hvad de mener om en ny lov.
Så kommer den lovforberedende fase, hvor man forsøger at få ideen til en nye lov, skrevet ned som en rigtig lov og som overholde det man havde aftalt.
Så kommer den beslutningsfasen, hvor man kommer igennem behandlingerne i folketinget og hvor interesseorganisationer kan få et sidste ord. I den sidste behandling i folketinget ville det blive stemt om vedtagelsen af den nye lov og hvis man allerede har sikret sig flertal til den i Ide og initiativfasen, vil det være let af få igennem.
Til sidst kommer implementeringsfasen, hvor man så føre loven ud i praktisk. Ansvaret for dette har regeringen og dens embedsmænd.
Lovgivningsprocessens faser består af fire dele, Idé og initiativfasen, Lovforberedende fase, Beslutningsfasen, og Implementeringsfasen. Der bliver forslået en lovændring som kommer til diskussion til 1. Behandling i folketinget, hvor der hverken bliver stemt eller forslået lovændringer. Efter 1. Behandling sendes forslaget videre til et af folketingets stående udvalg, som kommer med kommentar på forslaget. Til 2. Behandling bliver der forslået ændringer i lovforslaget. Den sidste behandling bliver der stemt om eventuelle ændringsforslag. Efter offentliggørelse træder loven i kraft.
SvarSletI lovgivningsprocessen skal en lov igennem fire forskellige faser.
SvarSletDen første fase er idé og intiativfasen, hvor regeringen diskuterer punkter som kan forbedre det danske samfund, f.eks. hvis der fokuseres på uddannelserne i Danmark. Dette er altså idéen til en ny lov eller reform.
Den anden fase er lovforberedelsesfasen, hvor primært ministerens embedsmænd har til opgave at lave et lovforslag, der indeholder elementerne i aftalen eller loven, hvis formål er, at beskrive rammerne for lovforslaget. Dette er altså hvad loven indeholder.
Den tredje fase er beslutningsfasen, hvor regeringen skal tage forhold til om loven skal indføres. Den drøftes ved tre behandlinger i Folketinget. Ved 1. behandling giver de politiske partier deres holdning til selve lovforslaget. 2. og 3. behandling er her partierne aftaler og behandler loven, hvor de går på kompromis med hinanden, og til sidst vedtager loven.
Den fjerde fase er implementeringsfasen, hvor loven er blevet legaliseret og føres ud i livet.
idé fasen:
SvarSletnogen kommer med et forslag til en lov. hurra!
lovforberedende fase:
ministre og co. researcher lovens indflydelse
beslutningsfasen:
i tre omgange diskuterer folketinget loven. så vedtager de loven eller ej
implementeringen:
udarbejd specifikke tal og "ren skriver" loven
medier roder også lidt i processen, med deres påvirkningskampagner
-johnjohn
Lovgivningsprocessen består primært af tre behandlinger.
SvarSletFormelt sker der det, at det hele starter med, at en minister, MF'er, organisation, dagspressen eller en borger bliver opmærksom på et problem, og denne sag bliver så politik bearbejdet.
Herefter kan ressortministeren komme med et lovforberedende udvalg, hvori eksperter og berørte parter så som organisationer sidder.
Herefter fremsætter regeringen med en minister i spidsen - der er minister på netop det område, som lovforslaget omhandler - efter udvalgsarbejdet.
Herefter skal lovforslaget gennem de tre behandlingsfaser.
Under 1. behandling sker en debat. Her må der ikke stemmes om forslaget, ej heller må der fremsættes ændringsforslag.
Efter dette behandles forslaget yderligere i et af Folketingets 17 udvalg. Udvalget kommenterer på forslaget.
Hertil kommer 2. behandling. Dette foregår i Folketinget, hvor udvalgets kommentarer indgår i behandlingen. Her kan der kommes med ændringsforslag.
Nu er det så op til Folketinget selv at beslutte, om en ny udvalgsbehandling er en nødvendighed eller ej.
Hvis Folketinget mener, at dette ikke er nødvendigt, kan lovforslaget komme direkte til 3. behandling. Her foregår det i Folketingssalen. Her stemmes evt. om ændringsforslag. Til sidst stemmes der om hele forslaget.
Som det sidste bliver forslaget vedtaget og sendes til Droninngen.
Rikke og Cecilie.
SletLovgivningsprocessens faser er delt op i 4 dele,
SvarSletFørst kommer Idé og intiativfasen, dette er hvor en minister eller anden person bliver opmærksom på et problem og sætter sagen op til diskussion og personer bliver udvalgt til at arbejde med sagen.
Derefter kommer den Lovberedende fase, dette er den første behandling. Den bliver debatteret i folketinget men der bliver ikke stemmet eller fremsættes ændringsforslag.
2. behandling er Beslutningsfasen, i folketinget indgår sagen i behandling og der kan fremsættes ændringsforslag til idéen.
Implementeringsfasen er den 3. og sidste behandling. Det er efter horhandlinger om forslagets udfald mulighed for at stemme om eventuelle ændringsforslag. Bliver et forslag vedtaget her, sendes det videre til dronningen og bliver offentligtgjort i folketingstidende og så er loven trådt i kraft.
Lovgivningsprocessen består af 4 faser: Idé og initiativfasen, lovforberedende fase, beslutningsfasen og implementeringsfasen.
SvarSletIdé og initiativfasen
Et parti, eller medierne sætter fokus på et problem, og derefter kommer der typisk en ide ud fra det, som bliver sendt videre til lovforberedelsesfasen
Lovforberedende fase
Den lovforberedende fase går ud på at ministeren inde for det område, laver et lovforslag sammen med relevante embedsmænd udfra den aftale der blev lavet i Idé og initiativfasen
Beslutningsfasen
I beslutningsfasen skal lovforslaget igennem 3 behandlinger. Første behandling er det bare en debat, uden ændringsforslag og afstemning. Efter første behandling sende den til et af folketingets 17 udvalg. Anden behandling kommer der ændringsforslag, desuden kan det også vælges at springe behandling 2 over. 3 behandling er med få ændringsforslag og derefter en afstemning om det skal vedtages eller ej.
Implementeringsfasen
Implementeringsfasen går ud på at den udøvende magt skal sørge for at den nye lov bliver overholdt.
Det starter med at der bliver lagt lys på et problem. Der næst tages sagen op politisk.
SvarSletRessortministeren kan nedsætte et lovforberedende udvalg bestående af eksperter og berørte parter.
En minister kan fremsætte et lovforslag på baggrund af udvalgsarbejdet, eller en eller flere menige MF'ere fremsætter lovforslag.
1. Behandling her bliver debatteret om forslaget i folketinget.
2. Behandling her er det muligt at beslutte at udvalgsarbejdet ikke er tilstrækkeligt til at lade lovforslaget gå videre til 3. behandling er det ikke tilfældet går lovforslaget videre til 3. behandling.
3. Behandling her stemmes om eventuelle ændringforslag, og til sidst om hele lovforslaget.
Bliver lovforslaget ved taget, skal det underskrives af dronningen og derefter træder det i kraft.
#HvemerEsben?
Lovgivningsprocessen består af forskellige faser.
SvarSletFørste fase er Idé og initiativfasen, hvor en person, politiker eller dagspressen bliver opmærksom på et problem. Et politisk parti kan derefter tage dette på deres dagsorden, de vil derfor snakke sammen med andre partier og eventuelt interesseorganisationer om ideer og forslag til hvilken retning lovforslaget skal tage form.
Anden fase er lovforberedelsesfasen hvor embedsmænd bearbejder selv lovteksten hvor de beskriver rammerne for loven.
Beslutningsfasen er den tredje som består af de 3 behandlinger i folketinget hvor første gang at politikeren fremlægger lovforslaget, og hvor den til sidst bliver offentliggjort.
Sidste fase er implementeringsfasen hvor loven bliver bragt ud i livet.
Lovgivningsprocessen er opdelt i fire faser:
SvarSletIdé og intiativfasen
Den lovforberedende fase
Beslutningsfasen
Implementeringsfasen
I idé og intiativfasen skal den part, som ønsker at føre en lov igennem, først og fremmest have et flertal med sig. Dernæst skal man tænke på, at det er mest fordelagtig, hvis man kan så mange med på idéen som muligt.
I den lovforberedende fase skal man have beskrevet rammerne omkring loven. Dette kunne være at beskrive hovedpunkterne i loven. Det er oftest en række embedsmænd, der står for dette.
I beslutningsfasen er det tid til at se om man har flertallet med sig. Her skal den igennem Folketinget 3 gange, inden den kan blive vedtaget. Desuden skal loven(e) også igennem Folketingets forskellige udvalg.
I implementeringsfasen skal loven føres ud i livet. Og det er så regeringen og dens embedsmænd, der skal sørge for det.